Uppruni og saga

Cavalier King Charles spaniel hunda

 

Heimaland Cavalier King Charles spaniel er England en almennt er tali a hann eigi ttir snar a rekja til Kna ea Japan.  msar skriflegar heimildir eru til um dvergspaniel, eins og hann var nefndur , allt fr 13. ld en er tali a hann hafi borist fr Kna til talu eim tma egar lfleg viskipti ttu sr sta milli landanna.

Fr talu hefur hann lklega borist til annarra Evrpulanda.  Vst er a hann var mjg stsll vi hinar  konunglegu hirir Evrpu 15. og 16. ld.  Var hann vel ekktur Frakklandi og talu ur en hann barst til Englands 16. ld.  Eldri frsagnir eru til af komu hans til Englands.  Sagt er a 13. ld hafi einn af hinum konunglegu riddurum krossfaranna, Fitz Ralph, flutt nokkra slka me sr fr fiskiorpi talu til heimilis sns Essex.

Sumir telja a uppruna dvergspaniels megi rekja til landafundatma og a Portgalir hafi flutt hann til Spnar fr Kna ea Tbet og aan hafi hann borist til Bretlands.

Dvergspaniel hundar sjst fyrst mlverki Tizians af hertogaynjunni af Urbino 15. ld og Louvre m sj fgru gobelin teppi fr 14. ld, ltinn cavalier forgrunni.  ensku mlverki sjst eir fyrst ri 1554 er Antonio Moro mlai brkaupsmynd af Maru I Bretadrottningu og Philippi II af Spni me nokkra dvergspaniel hunda vi ftur sr.  Mrg nnur mlverk stru meistaranna fr 16. 17 og 18. ld sna vel tlit cavaliers ess tma. ll sna au ltinn hund me langt nef, flatt hfu, httsett s, eyru, liaan feld og lflegt skott.

Lagist milli bols og hfus
msar heimildir eru til um uppruna essara hunda Englandi.  Anna af Kleve, fjra eiginkona Hinriks VIII, flutti dvergspaniel me sr til Englands fr Hollandi 1540.  Hinrik VIII setti lg um a allir hundar skyldu bannair vi hirina nema litlir spanielhundar fyrir hirdmurnar.  Sagt er a Elsabet I Englandsdrottning hafi geymt einn slkan innankla veturlangt til a halda sr hita. Lflknir Elsavetar I. Dr. Joh.Caius, taldi hafa lkningamtt og eir gtu lina rautir, srstaklega magakvalir nefndi hann comforters og gengu eir oft undir v nafni.  Frgust er lklega sagan um Maru Stuart, Skotlandsdrottningu en hund af dvergspanielkyni hafi hn innankla er hn var hlshggvin 1587.  Vildi hann ekki yfirgefa fstru sna og lagist milli bols og hfus eftir aftkuna.  essi tryggi vinur var talinn einn af eim hundum sem hn hafi haft me sr fr Frakklandi er hn sneri aan sem Skotlandsdrottning.

Draga nafn sitt af Karli II
Karl I hlt miki upp essa hunda og tti hann m.a. einn sem ht Rouge (Rauur) og var hann vi hli konungs er hann var hlshggvinn 1648.  a var rkisstjrnarrum Karls II Bretakonungs runum 1660 1685 sem dvergspaniel ni mestum vinsldum.  Voru eir miklu upphaldi hj konunginum og var hann umkringdur eim hvert sem hann fr.  Hundarnir draga nafn sitt, King Charles spaniel, af Karli II. Sagt er a hann hafi veitt eim mis forrttindi og a eir hafi haft takmarkaan agang a llum stum rkisins, ..m. Whitehall, Hampton Court og inghsinu.  eir voru flokkum hirslum og svefnherbergjum og tti v msum ng um, v hreinltinu var ekki fyrir a fara essum tmum. Maur getur mynda sr flokk af forugum cavalierum stkkva upp satnsfana, sem prbi flki sat en enginn mtti amast vi eim.

msum tti konungurinn sinna hundum snum um of kostna starfa sinna vi rksri og eru skriflegar heimildir til um a.  Upphalds hund sinn hafi hann me sr rkisrsfundi og Rochester lvarur ritai a hann sti ar jafn stilltur og gfulegur og hinir lvararnir!.

Bjargi hundunum
James II brir Karls, tk einnig stfstri vi tegundina og sagt er a egar hann var skipreka vi skosku strndina og urfti a yfirgefa skip sitt hafi hann kalla Bjargi hundunum en ttai sig san og btti vi og Colonel Churchill.
Til allrar hamingju var Col. Churchill bjarga v hann var sar 1. hertoginn af Marlborough og rktai sinn eigin stofn af King Charles hundum blenheim litaafbrigi (hvtir og rauir), en tali er a flestir hundar Karls II hafi veri black and tan (svartir og brnir).  Skemmtileg saga er til af Sru hertogaynju af Marlborough er hn bei spennt frtta af bardaganum mikla vi Blenheim.  Sagt er a hn hafi mevita stugt rst umalfingri hfu hvolpafullrar tkar sinnar.  Er frttin um hinn mikla sigur barst fddust fimm litlir hvolpar, allir me rauan blett miju hfi eftir umalfingur hennar.  essi blettur var ekktur sem the blenheim spot (blenheim bletturinn) og ykir mjg eftirsknarverur blenheim hundum dag.

Uru vinslir meal almennings
Fall Stuartanna var einnig fall King Charles hunda vi hirina og eir fru r tsku en uru vinslir meal almennings  Viktora drottning tti einn, sem ht Dash (rlitur) 1838 um a leyti sem hn var krnd og sagan segir a hn hafi urft a flta sr heim eftir krninguna til a baa Dash. seinni hluta 19. aldar byrjuu rktendur a sna hunda hundasningum og var tliti hundsins markvisst breytt og fkk hann tlit austurlenskra hunda sem voru mjg tsku um r mundir.  S hundur varveittist og heitir King Charles spaniel dag.  Hann er minni en cavalier me mjg stutt trni, mjg s lgsett eyru og hvelft hfu.

Blenheim hundarnir sem rktair voru af Marlborough ttinni Blenheim setrinu voru ekktir fyrir frbra veiieiginleika sna og einnig sem gluhundar fjlskyldunnar.  Enn dag sna margir cavalierar mikla veiinttru, gott efskyn og dugna vi a finna og fla upp fugla.

lok 19. aldar var upprunalegi King Charles hundurinn nnast horfinn Englandi,  a undanskildum Marlborough hundunum en eir voru taldir srstk tegund v eir voru heldur strri og hfttari. ri 1926 er upprunalegi hundurinn hafinn til vegs og viringar fyrir atbeina Roswell Eldridge fr New York sem veitti vegleg verlaun Crufts 5 r fyrir besta hund og tk af upprunalegu gerinni.  ri 1928 var stofnaur Cavalier King Charles spaniel klbbur Englandi.  Anns Son, ttfair flestra cavalier hunda dagsins dag var fyrirmynd tegundarinnar og er rktunarmarkmii (standardinn) skrifaur eftir tliti hans en King Charles og cavalier King Charles tldust sama tegundin ar til eftir str.  Cavalierinn er n meal alvinslustu hundategunda mrgum lndum mean frndi hans King Charles telst frekar sjaldgf hundategund.

Gur fjlskylduhundur
Cavalier er einstaklega hentugur fjlskylduhundur.  Hann arf enga klippingu (klipping er reyndar bnnu sningarhundum) aeins daglega burstun og ba mnaarlega.  Hann er af mjg gilegri str, harger, mjg flagslyndur og barnelskur.  Hann er glavr, skynsamur, einkar gegur og geltir yfirleitt minna en flestar arar smhundategundir.  Hann arf mealhreyfingu en sttir sig vi a sem eigandinn bur honum.  Hann elskar tivist, daglega gngutra og a f a hlaupa laus.  Nausynlegt er fyrir cavaliereigendur a hafa lokaan gar v ekki er hgt a  treysta v a hundurinn fari ekki burt hafi hann tkifri til.  Aldrei tti a binda cavalier ti gari, hann hefur enga ngju af esskonar tivist auk ess sem a er varasamt af rum stum garurinn a vera lokaur, svo hundurinn s ruggur.
Allt of margir cavalierar hafa ori undir bl vegna kruleysis eigenda.

Ch. Tameline Northern Dancer

Cavalierinn er strstur smhundana yfirleitt 6 til 10 kg en rktunarmarkmii er 5.5 til 8.2 kg.
Fjrir litir eru leyfir, blenheim (hvtur og rauur), rlitur (hvtur me svrtum flekkjum, brnt yfir augum, kinnum, innan eyrum og undir skotti), black and tan (svartur og raubrnn) og ruby, einlitur rauur.

Fyrstu cavalierarnir sem fluttir voru inn til rktunar voru tvr blenheim tkur sem komu til landsins 1991 fr Svj, r voru undan snsk fddum mrum en a ru leyti me enska forfeur. Tveir blenheim hundar komu ri sar, einnig fr Svj. 1993 var fluttur inn fyrsti rliti hundurinn og 1995 fyrsta pari af ruby og black and tan.  Fyrsta cavaliergoti slandi s dagsins ljs 17. aprl 1993.  Fyrsti rktandinn var Mara Tmasdttir me Ljflings rktun en dag eru yfir 20 rktendur skrir me rktunarnfn. Rmlega 500 cavalierhundar eru til landinu dag.


Texti: Mara Tmasdttir 

(Greinin var fyrst birt Smi jl 1997 en endurskou  september 2005.)

Heimildir:
Cavalier King Charles spaniel Birgitta stergren
Cavalier King Charles spaniel Beverly Cuddy
Cavalier King Charles spaniel Mary Forwood
All about the Cavalier King Ch.spaniel Evelyn Booth
Royal Toy spaniels Alicia Pennington